Bonnie 'prince' Billy (US)

[beskrivelse] [pressemateriale] [koncerter] [nyheder]
www.myspace.com/princebonniebilly
BESKRIVELSE
Mange har fået storslået musik ud af nattemørket i den amerikanske provins. Når kulden og visheden om døden blæser lige ind i sjælen. Få har dog i nyere tid leveret så gribende vidnesbyrd som Bonnie ’Prince’ Billy.
Det sære pseudonym er ved at blive mandens mest kendte, også selvom mange af hans plader er signeret Palace Music, Palace Brothers eller slet og ret Will Oldham – som vist nok er, hvad der står på hans kørekort.
En mestersang som ”I See a Darkness” nåede selveste Johnny Cash at indspille. The Man in Black kunne tydeligvis genkende storheden i den åndfulde og afdæmpede americana. Også selvom nummeret var skrevet af en akavet udseende fyr med krøllet skovhuggerskjorte og høj pande.
Bonnie ’Prince’ Billy er en mester i at synge om eksistensen, når den er allermest nøgen og sårbar. Men han er også en filur. Det lille glimt inde i de dystre øjne er tydeligt for enhver, der har oplevet manden live. Her smider han fornøjet om sig med humoristiske anekdoter og skæve, ofte respektløse genfortolkninger af sin egen mørke hitparade.
PRESSEMATERIALE
KOMMENDE KONCERTER
NYHEDER RELATERET TIL DETTE BAND