Handsome Family (US)

[beskrivelse] [pressemateriale] [koncerter] [nyheder]
www.handsomefamily.com
BESKRIVELSE
Booking territorium: Danmark
At opleve den amerikanske duo, The Handsome Family, er som at opleve John Lennon, Yoko Ono, Johnny Cash, Carpenters, Nick Cave og Hank Williams på samme tid.
Ægteparret fra Chicago kan med rette siges at være indbegrebet af alternativ country, og selvom det kollektive kendskab til Brett og Rennie Sparks endnu ikke kan siges at være stort, står kritikere og andre kyndige alligevel konstant klar med lovprisninger hver gang The Handsome Family udgiver ny plade. Senest i slutningen af 2003, hvor Brett og Rennie udgav deres sjette lp, den roste Singing Bones, var den alternative verdenspresse ikke et øjeblik i tvivl om, at The Handsome Family endnu engang havde præsteret et mesterværk indenfor den markante doom-country, der er blevet duoens absolutte varemærke.
Hvis du forestiller dig Carpenters blandet med Johnny Cash og Pj Harvey, og tilsat en stor portion kærlig kynisme og ironisk eksistensangst, er du ikke helt gal på den. Tag ikke fejl af The Handsome Family – Brett og Rennie begiver sig ofte ud i bred country af både den alternative, traditionelle og mere knæhøje af slagsen. Men der er absolut ingen grund til at frygte flæser på cowboyjakken, patriotisk Stetson-poesi eller noget, der bare tilnærmelsesvis minder om midtjysk truckerparty. The Handsome Family har nemlig skruet tiden tilbage til dengang, hvor en skovl var en skovl og en bøsse var noget man skød små piger og hundehvalpe med. En af de store attraktioner hos The Handsome Family er nemlig de lyriske dommedagsprofetier om død, drab, ødelæggelse og elendighed. Det hele leveres med en god portion humor, og selvom det tilsyneladende lyder umuligt at få et publikum til at grine når man synger om lillesøstre, der bliver skambidt af giftslanger i baghaven, så er det ikke desto mindre tilfældet med The Handsome Family.
Det er to af genrens sværvægtere, der igen kigger forbi Danmark for at skyde den lyse sommer i gang med deres fortællinger om den lunefulde tilværelelse og alle dens fælder og faldgrupper.
And the best part? You can even dance to it!
PRESSEMATERIALE
Pressemeddelelse
Pressefoto
KOMMENDE KONCERTER
NYHEDER RELATERET TIL DETTE BAND