PRESIDENT FETCH
At kalde President Fetch en institution på den danske punkscene er en underdrivelse, og de har over årene opbygget et solidt rygte for deres fandenivoldske liveshows.
De bruger ikke mange sekunder på at fumle med lynlås, knapper, livrem og seler, det er punket, det er rocket, det er tungt og det er forbandet medrivende, på sådan en lidt primal og urinstinkt-aktiverende måde.